Europa1989 kender de fleste måske bedst som cafeen i hjertet af København på Amagertorv. Café Europa fik på kort tid et godt ry for holdningsfyldt cafedrift og den gode service og kvalitet. Det er i al enkelhed baggrunden for, at Europa1989 kantiner så dagens lys tilbage i 1993. I dag driver vi en række kantiner, hvoraf kantinen i Blixens er vores første uden for København.

Café Europa 2019 er vores anden café. Vi vil altid bestræbe os på at levere højeste kvalitet, og vi finder inspiration i både det klassiske café menukort, det italienske køkken og vores lokalområde.

Herunder kan du læse mere om de forskellige tilbud Café Europa driver i Blixens.

Restauranten/cafeen har en begrænset menu, men man kan forudbestille forskellige menuer, som aftales med cafeen.  

Herudover serveres morgenmad, dagens ret, sandwich, fyldte croissants, panini og kager.

Lokalet kan lejes for arrangementer som receptioner, private selskaber eller møder. Menu og detaljer aftales med cafeen.

I må gerne spise frokost i restaurantlokalet, så længe det ikke er medbragt mad.

For mere information om selskab eller muligheder i disse lokaler:

Mail: cafe@europa1989gellerup.dk 
Tlf:53 73 36 40

Cafeen er vores lidt mere uformelle lokale, der primært bruges af medarbejdere fra huset under deres frokostpause.

Det er muligt at købe dagens frokostret til en fast tallerkenpris, og medarbejderne er velkomne til at nyde deres frokost i cafeen, selvom den er købt i kantinen.

Baren er hjertet i vores forretning, og her vil du altid finde en af vores ansatte, som kan hjælpe med bestillinger eller andre spørgsmål.

Baren er åben mandag til torsdag fra kl. 07.30-15.30 og fredag fra kl. 07.30-16.30 for alle gæster.
Vi har et stort udvalg af specialøl, fadøl, drinks, sodavand, vine samt et udvalg af slik, chokolade og chips. 

Hver fredag fra kl. 14.00 afholder vi fredagsbar.

I sommerhalvåret har vi altid en plads ude i solen, da vi har to store terrasser, og her kan I også nyde jeres købte mad- og drikkevarer.

Kafferisteriet er åbent mandag til fredag fra kl. 09.00-15.00.
Her kan du købe en lækker kop kaffe eller te, som er ristet i vores eget kafferisteri i huset - Europa Kaffe & Te.

Det vil også være muligt at købe kaffebønner og te med hjem.

Tag gerne kontakt med os for at lave kaffesmagninger eller kaffekursus.

For mere information:
Mail: kaffe@europa1989gellerup.dk

Hvis du vil booke et bord, kan du ringe på telefon 53 81 39 36 eller 53 73 36 40. Du kan også sende en mail til krj@europa1989.dk.

I kantinen serverer vi en lækker frokostbuffet mandag til fredag fra kl. 11.00-13.30. Som ansat betaler du med din brik for at få din rabat. Gæster kan betale med dankort eller kreditkort. Du tanker din brik op på en station i receptionsområdet eller i kassen på Cafeen. 
Maden betales efter vægt til en aftalt pris pr. 100 g. Medarbejdere får 33% på maden i kantinen. Vær opmærksom på, at hvis der er suppe på menuen, er der et fast suppetillæg.

Hver dag vil du finde dagens varme ret, buffet med lækre salater og grøntsager, mulighed for at blande egne salater samt pålægsfade og hjemmelavet brød. Fredage er der altid fisk på menuen. 

Ønsker du dagens varme ret anrettet, kan du gå i cafeen og købe en tallerken på enten 300 eller 500 gram.
Her sparer du ventetiden, hvis der er lang kø i kantinen.

Man må gerne spise sin medbragte mad i kantineområdet og i madboksen.